torsdag den 24. juli 2014

Bjørne i Yellowstone

Imorges stod vi op kl 4.30 for at nå frem til Hayden Valley ved solopgang. Håbet var at spotte vildt, da det primært er ved solopgang og -nedgang, at der er størst chance. Det var lidt hårdt at komme så tidligt op og derfor skal vi helt sikkert sove længe imorgen. Ved at stå så tidligt op undgik vi alle turisterne og køerne ind i parken :)

Dampen fra de varme kilder ved solopgang ligner næsten skovbrand.

Da vi endelig nåede Hayden Valley blev vi mødt af en hel gruppe af morgenfriske mennesker med kikkerter og enorme kameraer ... der kunne vi ikke være med ;)

Kun ti minutter efter vi nåede frem dukkede en stor grizzly bjørn op med to mindre unger, hvoraf en af dem ses på billedet. Bjørnene var på rimelig afstand, så det var svært at få nogle rigtige gode billeder.

Morbjørnen og en af ungerne

Endnu et billede i lyset af morgensolen :) Andre mente også at kunne se ulve på den anden side af bredden, men vi fik dog aldrig øje på dem.

Vi tog senere på dagen ud til en masse udsigtspunkter, hvoraf mange havde udsigt til vandfald.

Vi nåede også et smut forbi Mammoth Hot Springs, hvor vi spiste vores medbragte frokost.

På ruten spottede vi også black bears, vi har virkelig haft heldet med os. Bjørnen var meget fredlig og meget optaget af at indsamle twin-berries, som er blandt bjørnenes foretrukne føde. Derfor endte det med at bjørnen kom meget tæt på os ca. 10 meters afstand. Vi stod der dog ikke alene så det virkede ikke som en farlig situation, desuden har vi jo vores spray ;)

Endnu et billede af den sorte bamse :)

Imorgen har vi besluttet bare at slappe af og ikke lave noget særligt. Vi har måske fundet noget amerikansk kultur til om aftenen, men vi får se. Vi håber I har det godt derhjemme!

2 kommentarer:

  1. Hej i to! Jeres billeder er jo vanvittigt smukke! Hvor er det fedt at kunne følge med i jeres tur! Glæder mig til at høre meget mere :) Knus fra Rikke

    SvarSlet
  2. Hold nu helt ferie hvor er det nogle super billeder i har fået taget. SÅ smukke morgenbilleder. Sarte og umådelig fine og stemningsfulde. Dejligt at i respektere både dyrenes grænser, og jeres egen sikkerhed. I må virkelig være jublende i hjerterne og hovederne af jeres fantastiske oplevelser. Fortsat dejlig færd udi naturens ødemarker. Hilsner og kærlige kram fra morNina

    SvarSlet