Imorges kørte vi ned i byen til Idaho Falls, hvor vi alligevel skulle købe forsyninger til dagens tur. Vi bor cirka 2,5 timer fra parken Grand Teton National Park, derfor er der en del transport hver dag. Det er umuligt at finde noget tættere på som vi kan betale os ud af, det er godt vi har reservationer, når vi skal til Yellowstone om et par dage.
Idaho Falls
Turen idag gik rundt om denne store sø i Grand Teton og op i bjergene til et stort vandfald samt en lille udkigspost. Vi lagde mærke til at mange af de andre "hikere" bærer rundt på Bear Spray, som vi ellers ikke har set noget til tidligere. Bear Spray er i bund og grund det samme som en peberspray, der skulle virke effektivt, hvis vi skulle møde en grizzly. Vi havde derfor besluttet os selv at få anskaffet en nu hvor vi skal være i Teton og Yellowstone sammenlagt omkring en uge.
Her er billedet fra vandfaldet "Hidden Falls", meget idyllisk :)
Billedet her er taget da vi endelig nåede frem. Ruten idag var cirka 9 km, men varmen og højdeforskel gjorde det nu alligevel ret hårdt! Vi fik da også tømt hele vores camelback inden vi nåede tilbage til bilen.
Ruten op til udsigtsposten - lidt snæver klippeskrænt, men det var nu ikke så slemt som det ser ud til.
På vej hjem kørte vi forbi en mark med bisonokser, dem støder vi nok på igen senere, når vi skal sove i telt?
Der var generelt en utrolig flot udsigt til bjergkæden i Teton, men vi fik ikke taget billederne på den rigtige tid af dagen - det må vi gøre imorgen :). Silhuetten er dog meget imponerende i sig selv.
Her sidder Anna med vores Bear Spray samt vores nye Monopoly. Nu har vi snart været i så mange National Parker, at vi kender alle grundene i "National Parks Monopoly" godt derfor måtte vi bare have det! Nu er vi på vej i seng da vi vil prøve at komme tidligt afsted imorgen, så de andre turister ikke når at skræmme alt vildt væk inden vi når parken. Imorgen tager vi på en guidet tur med en parkranger, bare for at prøve det. Det har været en mulighed i alle national parkerne, men vi har ikke gidet. Håber I har det godt der hjemme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar